ADVENTURE SPORT

for krop & sjæl

Om eftermiddagen var alle løber samlet i Sisimiut kirke.
Året før blev en løber dræbt, han var stoppet i løbet pga. dårligt vejr, og på vej tilbage på snescooteren blev han taget af en lavine, så gudstjenesten startede med et minuts stilhed for den afdøde.
1. etape. Den store dag var kommet, hvor Arctic Circle Race første etape skulle stå sin prøve, blå himmel, 8-10 minus grader, og en let modvind, bedre start kunne vi ikke ønske.
Starten gik først kl.10, så der var tid til at få ladt “batterierne” op i fred og ro.
Sovepose og bagage var sendt afsted til campen hvor vi skulle overnatte. “Kun” den obligatoriske rygsæk der skal veje minimum 5kg. skulle man selv have med. Indholdet var:
Kuldemaske, ekstra hue, ekstra vanter, hud cremer uden vand, et sæt uld svedundertøj, vindtæt jakke / bukser, uld sokker, stærke solbriller, varm drikke på termoflaske, mad/ energi-barer, minimum 5000kj, kort over ruten, overtræk til skistøvler og nødhjælpspakken, med aluminiumsfolie, fløjte og overlevelses sæk.
Det skulle være nok til at overleve min. 24 timer i ødemarken.
De første 300-400m var der ikke nogen spor i start området. Kun rillerne fra piste-maskinen. Jeg følte mig mest som Bambi på glat is, og iagttog grundigt “proff.ernes” elegante stil. Vi tog et par billeder af os selv inden starten i verden hårdeste langrends løb. Et løb der sidste år var plaget af snestorm, forfrysninger, og sikkert har tæret godt både psykisk og fysisk.

Sidste minut inden start. Ski og stave tjekkes efter en ekstra gang, tjekkes at den udleveret kop til drikkelse, sad så den var nem at få fat på ved posterne, adrenalinen pumpede løs. Så lød der riffel skud og løbet var i gang, et par spæde forsøg på klassisk stil blev taget. Jeg var ved at ryge på røven. Men jeg fik luret de andre af og set at starten foregik med dobbelt stavisættelse når der ikke var spor.

Efter 500m var de første allerede som små tændstiks mænd ude i horisonten. Op og op gik det, og mit tøj var efter 6 km allerede godt vådt af sved. I skyggesiden af fjeldene føltes det temmelig koldt og klamt.
Videre til næste side
Der var 10 minutter til starten. Det hårde iset underlag blev afprøvet en sidste gang, men skiene havde ingen fæste. John havde heldigvis noget andet smørelse med der virkede, har man ikke fæstning, kan man ikke løbe op ad.
Det at smøre ski er en større videnskab.
acg