Selv om jeg havde god tid, var jeg alligevel ved at komme for sent til start. Jeg nåede lige derhen, da den blev skudt af. Men i dag fik jeg en god start, efter at ha taget ved lære på første etape.
Det var det flotteste vejr med høj solskin, sneen der glinsede som var det diamanter, pragtfuldt. Jeg kom op til en gruppe på 6-8 stk, det gik godt fremad de første 10 km, men efter et par styrt, pga. det isede og nogen steder noget ødelagte spor, kom jeg til at løbe alene igen. Læberne var begyndt at svie, de var blevet ødelagt af solen og kulden, ved næste depot fik jeg smurt et godt lag vaseline på, det hjalp med det samme.

På nedkørslerne plovede jeg godt til for at sænke farten, det resulterede i at fæstnings voksen røg af, så godt halvvejs måtte jeg stoppe op, for at smøre ski.
Mens jeg stod der, løb Thomas forbi mig, så skiene blev hurtigt påmonteret igen.
Jeg kom op til ham og efter kort tid fik vi følgeskab af ham den irriterende Italiener, han skøjtede stadig.
I rask tempo gik det let igennem de sne dækkede landskaber, engang imellem blev stilheden afbrudt af larmende snescootere, der patruljerede på ruten. Men også fanger med slæder, og hunde kom glidende lydløst gennem sneen, kun lyden af hundenes ivrige vejrtrækning kunne høres.
Jeg havde kameraet med og havde mest af alt lyst til at stoppe, for at tage et par billede, og dog, jeg skulle jo nødig miste terræn til Thomas.
Sporet var ved at fye til. Thomas sakkede et par meter bag ud op af en bakke, så det var nu han skulle sættes af. Jeg satte tempoet lidt op, og han røg af. Over en lille bakke, og der var mål. Ind som nr. 51 ud af 160 deltager i tiden 3 timer og 17 minutter, det havde jeg aldrig turede ha drømt om.


Næste side