ADVENTURE SPORT


for krop & sjæl

Tidens tand tygger i os
maj 13, 2017

“Værsgod – her er tre citroner til Jer. Hvor er I på vej hen? Der ligger et termalbad ikke så langt herfra, hvor de lokale tager hen og bader om aftenen. Der kan I campere. Det er et utroligt smukt sted!”
…det er een af de typiske samtaler man kan have her i det nordlige Argentina, når man har slået sig ned for at spise lidt eftermiddagsmad, og en bil med en venlig chauffør holder ind for at snakke. Det gør de i virkeligheden meget her – snakker. De folk vi møder er nysgerrige på os, og deler historier fra deres eget liv. Ikke bare når vi kommer kørende på cyklerne, men også når vi står i kø i supermarkedet, eller bor hos nogen. Der er en varme mellem mennesker og en følelese af, at man tager sig tid til hinanden, som vi godt kan lide. 
dsc05036-1

dsc04887
I Ischigualasta nationalpark skal man køre i bil rundt, så vi fik et lift af denne argentinske familie.

Vi har nu kørt lidt mere end 5000km. Det er en sjettedel af turen, hvis vi rammer de 30.000km som vi regner med. Og der er allerede begyndt at melde sig lidt stress over, at vi ikke har så lang tid igen. Man skal nok tage det som et udtryk for at vi virkelig elsker at være på cyklerne, på landevejene. 

dsc05150
På vejen til Cafayate mødte vi Tomas fra Azul. Vi fulgtes et par dage og rundede de 5000km sammen med ham.

Vi befinder os i det nordlige Argentina. Hver dag cykler vi ud i de smukkeste landskaber, og forsøger at indprente det hele på nethinden, så det aldrig går tabt. Men vi ved, at med tiden udviskes de mange indtryk, så vi prøver at tage billeder af det hele også. 

fullsizerender-16
Efteråret indhenter os.

fullsizerender-38
Hvis man bor i Calingasta, så vågner man op til denne udsigt.

fullsizerender-20
Landskab i frække farver.

Vi har efterhånden fundet gode rutiner for dagene. Tingene har fået deres faste pladser. Og udstyret har fået patina, som man siger, når det hele er ved at være godt slidt. 
Vi har allerede måttet kassere vores telt, hvor lynlåsene var gået istykker. Vi overvejede at få det repareret, men der var alligevel nogle minusser ved selve teltet, som vi havde talt en del om. Så vi benyttede chancen til at anskaffe et andet telt, som vi havde kigget på. Friluftsland hjemme i København, var virkelig søde at hjælpe os med at fremskaffe og sende det helt rigtige telt. Det lyder måske trivielt, men teltet er vores hjem nu, og vi har for længe siden passeret den grænse, hvor vi hellere vil sove i vores telt, ude i ødemarken, end sove i en seng på et hostel. Så det betyder noget, at det er et telt, vi holder af. 

dsc04728
Det er ikke altsammen wildcamp i ødemarken. I byerne spørger vi som regel om vi må sætte teltet op i haven hos politiet.

dsc04732
Stor kogekunst i gadelampens skær.

En anden ting, som også måtte bukke under, var Kenneths bagdæk. Efter blot 4000km på det ellers helt nye dæk, flækkede det i siden. Det gav anledning til den helt store omgang logistik. Først prøvede vi at finde et dæk i Chile. Det kunne vi ikke. Så snakkede vi med Ben Ben cykler, i København, som udover at være verdens bedste cykelhandler, også er ham som har bygget vores cykler op, på rammer lavet af hans bror Ari. Ben ville gerne sende os et nyt dæk, og vi fik med hjælp fra Thomas, sat en pakke med telt og dæk sammen, og skibet den afsted med UPS. 
Det skulle dog vise sig at tage 14 dage inden vi fik pakken ud af kløerne på UPS. Og den lange historie kort, er at vi selv måtte troppe op i lufthavnen, for at cleare pakken i tolden, og derefter hente den på lageret. Egentlig ikke så besværligt i sig selv, men ret skuffende, når man har hyret et verdensomspændende kurerfirma til at sende pakken ekspress. Og endnu mere skuffende at det tog os godt en uge at nå frem til den løsning, mens pakken lå og kedede sig på lageret i lufthavnen, mens vi brændte penge af, på at bo dyrt i Santiago. (sammenlignet med føromtalte wildcamp i ødemarken).
Der er nogle få andre ting som er begyndt at blive nedslidte. Det er specielt lynlåsene, der lider hårdt. Og vi kan begynde at se tydeligt, hvad der er godt udstyr – og hvad der ikke er. Heldigvis har vi mest af det første. Men tingene bliver brugt. Meget. Og det er jo ikke ligefrem at sammenligne med et kontorjob, når vi cykler ca 80km hver dag. For derefter at campere i mere eller mindre rå natur. Hvor vi laver mad over blus i pandelampens skær. Samtidig er det ikke så mange ting, vi har med, så alt bliver brugt ofte. F.eks. kører vi kun med 3 t-shirts hver, så kan man jo selv regne lidt på, hvor meget de bliver brugt, i forhold til det tøj man har hjemme i skabet. 

dsc04751
En lidt slidt udgave, af en glad og sulten mand.

Egentlig kan man jo sige, at det at cykle denne tur, blot er een bestemt type rejseform, frem for en anden. Og det havde vi måske også omtalt det som hjemmefra, for at tone det hele lidt ned. Men det er nok ikke hele sandheden. At bruge noget der minder om en god lang arbejdsdag i sadlen, hver dag. Ikke at vide præcis hvor man skal sove, før man har slået teltet op, næsten hver dag. At være underlagt vejrets luner, hver dag. At holde cyklerne i topform, hver dag. At holde sundhed og kalorieindtag ved lige, hver dag. At kunne se målet helt ude ved 30.000km, og stadig nyde nuet, hver dag. 
– Det betyder at man er nødt til at have en indstilling og en organisering, som svarer til en ekspedition. Og det er efterhånden ved at sætte sig i vores krop og sind, at det er netop hvad vi er i gang med. En ekspedition.

dsc04532
Aconcagua i baggrunden. 6.962m. Det højeste bjerg på kontinentet.

fullsizerender-14
Efter at have krydset Christo Redentor passet i 3300m højde, mødte vi en anden familie på ekspedition. Med lidt dyrere legetøj.

Vi er taknemmelige for alle de oplevelser som vi bliver givet hver dag. Både dem vi opsøger, og dem som kommer tilfældigt til os. Vi er taknemmelige for alle de mennesker vi møder, som beriger vores rejse med gode historier, og tanker om hvem vi er som mennesker. Og vi er taknemmelige for, at vi ikke støder på de store ulykker. Der er masser af små bump på vejen, men ikke noget som truer turen. 
Men vi ved også at alt dette kun sker, fordi vi trods alt har forberedt os grundigt. Vi har valgt det optimale udstyr. Vi har fundet den optimale rute. Vi har forberedt os på at undgå sygdom. Vi har styr på ernæring. Osv osv…
Og vi har hele tiden været bevidste om, at det er ikke et spørgsmål om, OM noget går galt, men et spørgsmål HVORNÅR og HVAD der går galt. Og så må vi løse det bedst muligt når tingene opstår, ud fra de forberedelser vi har gjort, og den viden vi har. 

dsc05165
Tomas på foto-jagt efter en slange. Vi ved det ikke, men tror den er giftig.

fullsizerender-44
29 hårnålesving er der til toppen. Der bliver arbejdet for kilometerne.

fullsizerender-30
Aftenkørsel i bjergene har sine positive sider.

Og den sidste ting at tilføje til ekspeditionstankegangen er, at man skal være mere end almindeligt glad for at cykle, for at gøre dette. Og det er vi stadig!

dsc05036
Hard wørk i Talampaya nationalpark.

20. Maj 2017 Abra del Acay Læs mere…